Jarbryggja

Les originalen

Jarbryggja er eit namn vi finn fleire stader på Sunnmøre

Namnet Jarbryggja finn vi fleire stader på Sunnmøre. I Ulstein har vi det på Fjelle og på Skeide. I Ørsta er namnet både på Mo og i Skorgeura. I Volda kjenner vi det frå Sæssfjellet i Dalsfjorden. Det har vore delte meiningar om opphavet til namnet. Presten Hans Strøm tolka det til "jernbryggen". Andre har vore inne på at førstelekken jar i denne samanheng viser til at bryggja dannar ein kant, jar. Men mest truleg tyder det jordbryggja.

Den eldste og mest omfattande skildring av ei jarbryggje finn ein i Søndmørs beskrivelse av Hans Strøm. Han skriv utfyllande om Jarbryggja på Skeide, og vi gjengir dette her. Strøm kallar ho Jernbryggen:

"Skeide ..... har en ved Stranden beliggende mærkværdig Jord-Vold, kaldet Jern-Bryggen, der strækker sig hen til Naboe-Gaarden Ousnæss, og holder altsaa i Længde henved 300 Favne, men i Høide kun 4 Favne, og er oven paa saa breed, at 3 Slæder kan gaae jævnsides ved hinanden. Egentlig bestaaer denne Vold af smaae og runde Koppel-Steene, som kiendelig viise sig oven paa i Slæde-Sporene; men har dog en tillige en Blanding af Muld, og en Overklædning af Grønsvær, som giør, at den seer ud som en grøn Jord-Vold.

Ved hver Ende af Volden staaer en meget stor og høi Baute-Steen opreist; og neden under den gaae 5 eller 4 Hull-Veiter (underjordiske Render) som med visse saakaldte Steen-Hælder, eller Graaesteens-Plader, saa vel ere besatte, at de altid holde sig aabne. Videre er jeg ikke i Stand til at beskrive denne Vold, som jeg selv ikke har seet uden langt fra, da jeg engang, for at iagttage Landets Strækning, seilede her forbie. At den kaldes en Brygge eller Broe, det kan man af Ligheden nogenledes forklare, men hvorfor den bærer Navn af Jern og kaldes Jern-Bryggen, det er vanskeligt at sige. Af vissse Omstændigheder skulle man snart slutte, at heele Broen var opført og dannet ved Menneskers Hænder, og at den i Hedenskabets tid enten har været brugt til et gravsted, eller (som nogle meene) til et Værn og Forskandsning mod de fra Havet indløbende Søe-røvere; men ved nøiere Betragtning, og Sammenligning med andre Steder, bliver det meest rimeligt, at den egentlig og i sig selv er Naturens Verk, som siden er blevet forbedret ved Konst, og maaskee anvendt til eet af de forommældte Brug. Paa de mod Vester-Havet vendende Strande ere slige Volde ikke saa rare; især findes een på vestre Side af Gidskøe, som næsten er af samme Beskaffenhed, men dog meget længere og større, bestaaende af Jordblandede Koppel-steene, som meest viise sig oven paa, hvor Alfarveien falder fra den eene Kant af Øen til den anden; hvilket alt øiensynlig bør tilskrives Havet, som her har kastet Steen og Hav-Græs op af Stranden, og derved ligesom giort et Dige eller Dæmning for sig."

Uttalen av namnet på Strøms tid er nok den same som i dag: Jarbryggja. Strøm har tolka førstelekken jar som jern, jarn, ut frå at n-en i ordsamansetjingar med jarn fell bort i vår dialekt. Eit spett, ein jarnstaur, blir såleis sagt jarstaur.

Namnet Hjartå som ligg til grunn for Hjartåbygda, har vore mykje diskutert. Også her har enkelte peika på ei jarn-tolking og meint "at fjellskapet skal sjå ut som ei jarntå." Ei anna tolking seier at namnet "kjem av at sjøstrandi ser ut som ein jar, eller jair, på ein vev." Denne siste tolkinga har vore lagt til grunn for Jarnes i Sykkylven ved at ein meiner at førstelekken er jar i tydinga kant, rand.

Frå gardsnamn andre stader i landet veit vi at bru ikkje berre vert nytta om bruer over elvar og sund, men også om jordbruer. Når det gjeld namnet bru, fortel Norske Gaardnavne: "I stedsnavne dels om broer over vandløb og sund, dels om "jordbroer" d.e. steder, hvor der er skaffet veifremkomst over sumpig grund ved at lægge en række af stokke tæt sammen paatvers i veiens retning (også kaldet "kavlebru") eller ved at dynge stene sammen i linien." Frå norrønt kjenner vi til jarðbrú i tydinga naturleg bru over rennande vatn. På Søre Sunnmøre synest namnet brygge å vere brukt i mykje same tydinga som bru, jamfør her at Strøm brukar "brygge eller bro" om kvarandre.

Fleire av jarbryggjene synest å vere turre ryggar, der det er naturleg å gå, fordi terrenget elles er vanskeleg eller vått å gå i.

Frå andre stader i landet veit vi at bryggje blir brukt i tydinga "steinsetnad til å gå på i tun eller liknande".

Frå Sunnmøre kjenner vi også til jar(d) brukt om jord. Ivar Aasen viser til forma jardbær for (mark)jordbær. I norrønt finn vi elles ei mengd samansetjingar med jarð i tydinga jord. Så i staden for tolkingar som seier at jar i Jarbryggja kjem av jarn eller av jar, kant, er det ei langt rimelegare tolking at førstelekken kjem av jord. Vi kan også leggje merke til at Strøm seier at Jarbryggja ser ut som "en grøn jord-vold". Og det er nok at denne bryggja er dekt av jord, i motsetning til ei bryggje ut i sjøen, som har gitt ho namnet.